Reality Bites

Jeg ELSKER reality programmer i al deres mangfoldighed… De unge mødre, Singleliv, For lækker til love, Paradise hotel, Divaer i junglen, Familien fra bryggen og sådan kunne jeg fortsætte. Den ‘sandfærdige’ fortælling optager mere og mere af sendefladen hos de danske tv-kanaler, og det gør mig ikke spor! Folk har enormt travlt med at svine programmerne og klandre dem for manglende indhold, men der må tilsyneladende være nogen, der følger med, ellers havde de nok ikke været så populære at sende ! Jeg vil ihvertfald gerne stå ved at, når ovennævnte programmer kører, så sidder jeg ufravigeligt klistret foran skærmen.

Jeg indrømmer, at de formentlig ikke gør alverden for min intelligens og at de muligvis ikke er et ‘realistisk’ udsnit af den yngre generation( lad os for guds skyld ikke håbe det). Men de giver trods alt et indblik i en ungdomskultur, der på én og samme tid er enormt fascinerende og skræmmer mig fra hvis og sans. Jeg håber fx. ikke at jeg skal ende mine dage på et alderdomshjem, hvor Amalie fra Paradise skal stå for min personlige hygiejne. Jeg må dog give Frøken Szigethy den cadeau at hun gør sig nogle fornuftige tanker om sin fremtid.

“Det er så nemt, at pege fingre om hjørner med sådan nogle som os, fordi vi ikke ved ting”, forklarer Amalie Szigethy. “Nu vil vi stå op med os selv sammen og organisere en farveforening, så det har jeg ringet til TV3 og bedt dem om at gøre”.

Lad os håbe, at hun får held med at etablere deres ‘Farveforening’. Jeg vil ihvertfald savne reality-genren, såfremt de nedlægger arbejdet.

Rygning – En anden form for mindfullness

Vi lever i et frit land. Demokratiet giver mulighed for at få belyst alles interesser, derfor overrasker det mig, at der ikke kan opdrives en enkelt pro-rygnings artikel i det ganske land. Rygerne er i dagens danmark en udskældt race. De bliver som en del af by-saniteringen jagtet ud af gadebilledet sammen med de hjemløse. Rygerne er faktisk uofficielt de største ofre for hatecrimes. De mange himmelvendte øjne man som ryger møder i løbet af bare et par enkelte hiv, kan give mere ondt i maven end århundredes ædegilde hos den lokale pølse-pusher. Vi er jo åbenbart med til at undergrave statens økonomi grundet vores massive pres på sundhedsvæsenet. Rygerne og Overvægtige er nutidens syndere – og det er jo vores egen skyld, ikk?! Lad heksejagten begynde…

Siden hvornår er ikke-ryger blevet et “Get out of jail free card.” Jeg er jo fx. overbevist om at børnevræl kan forkorte mit liv med adskillige minutter, og hvad sker der lige for offentlig-amning…  – øøh ej tak, jeg tror ikke, jeg skal have min latté med en “sideorder” af babygylp. Så er cigaret-os alligevel lidt mere sofistikeret!

Der er efter min mening aldrig noget der er ensidigt negativt, det er jo fx. heller ikke udelukkende negativt at opholde sig i solen. Man kan udvikle hudkræft, men man kan samtidig også forebygge depression. Jeg synes ikke medierne giver et dækkende billede af rygning, det er kun den ene side der belyses.

Rygning er faktisk for flere mennesker middel til at dæmpe “negative” følelser som stress, uro, rastløshed, kedsomhed, irritation og tristhed. Rygning kan derfor bruges til at regulere det daglige velbefindende og sindstemningen. Måske skal man derfor ikke betragte rygning som et svaghedstegn, men et psykologisk redskab for nogle mennesker, et tilvalg fremfor stærkere berusende midler såsom alkohol, hash og euforiserende stoffer. Jeg har kun én ting at tilføje…

Stærkt gået rygere! Keep up the good work…

“A what kind of friend?!”

 

“A bosom friend -an intimate friend, you know – a really kindred spirit to whom I can confide my inmost soul. I´ve dreamed of meeting her all my life. I never really supposed I would, but so many of my loveliest dreams have come true all at once, that perhaps this one will too. Do you think it´s possible?”  Spørger Anne fra Grønnebakken sin nye adoptivmor Marilla.

Hun giver dermed en nærmest eventyrlig beskrivelse af hjerte-venindeskabet, og det er uendelig præcist beskerevet. For veninder er magiske, de kan oplyse en ellers håbløs dag De er som stjerner, man kan ikke altid se dem, men man ved ved de er der. Veninder er, som man populært kalder det, den selvvalgte familie. Og når man lever i det 21. århundrede, hvor selviscenesættelse er den mest udbredte religion. Da bliver netop den del af familien enormt betydningsfuld. Vi identificerer os nemlig med vores venner og for de fleste kvinders vedkommende(der lever livet blandt tavse(læs: ureflekterede) mænd) er veninderne en uvurderlig sparringspartner, En sammensvoren, Partner in crime vi deler hverdagen. Ofte i særdeles detaljerede og timelange fortællinger over telefonen.

Befinder man sig i en såkaldt Tørkeperiode host!  Hvor kærlighedslivet er ligeså fattigt som ens bankkonto sidst på måneden. Da kan man udleve sine egne romantiske dagdrømme gennem sin veninde. Ens helt egen Reallife Soap Opera. Og i andre perioder med lidt for meget negativ aktivitet med mænd, så kan man altid stole på sin venindes trøst og støtte, når Foreningen Mandehaderne holder generalforsamling over Skype, imens man Facebook-stalker Dagsordnens aktuelle emner.

En hjerteveninde er stabil, tålmodig og har altid de rigtige holdninger(dine!) Hvem kan ellers sætte sig ind i, hvor traumatiserende det kan være at tabe sin Chanel-neglelak i den spritnye udsolgte sommerfarve. Eller hvor vigtigt det er at ringe sammen lige efter visningen af det nye The Hills afsnit og splitte handlingen i atomer samt vurdere samtlige outfits. Én du altid kan stole på, vil holde dit hår imens du står og kaster op i en offentlig skraldespand efter århundredes brandert. Hvor hun efterfølgende har overskud til at peptalke dig og overbevise dig om at man nærmest ikke kan se, du har haft det dårligt, på trods af at du står med mascara-panda-øjne og hår fuldt af sammenklistrede bræk-totter.

Møder du nogensinde sådan et menneske, så sørg for at holde fast! For så har du måske en ven for livet.

 ❤ BFF   I ved, hvem I er!

Ligestilling eller overbalance?…

Ledbånds- og håndledsskader, brud på hånden, skader på albuer, knæ og skuldre, forfods smerter og sidst men ikke mindst fod deformiteter. Den kan ende med at blive resultatet, når normaltbegavede moderne kvinder frivilligt skruer sig ned i en skinkekværn på stylte, den såkaldte stilet.

Man spørger sig selv, om det er resultatet af halvtreds års kvindekamp?! Friheden til at bruge sin akademiske hjerne og narcissistiske sjæl til at finde den rigtige Manolo-stilet og bage friskt speltbrød til lillefars fyraften. Enhver feminist ville øjeblikkeligt tabe bomuldstrussen!

Den moderne kvindes aura er i dag komplet infiltreret af sexismens genkomst og pornoindustriens indtog i normalsfæren. Man brander sig på at være en sexet, overskudsagtig, erhvervsaktiv hausfrau, i modsætning til den afseksualiserede gimpehær af gammelfeministiske hekse, der kun går i batikfarvet tøj, og i øvrigt ikke gider barbere deres ben. Hvor meget vil kvinder ofre i kampen for Skønheden? Allerede i dag får hollywood stjernerne sprøjtet botox ind i foden for at bedøve smerten fra deres uudholdelige designer stiletter. Det må være, hvad man kalder lår i sandalerne!

Mændende har jo ikke ligefrem travlt med at gøre os “kunsten” efter. Selvom vi som kvinder bliver dikteret af modeindustrien at gå i “Boyfriend-jeans” og “Herre-blazere”. Kalder man det ligestilling eller overbalance? Jeg glæder mig ihvertfald til at se nogle flere mænd deltage i kampen mellem kønnene og integrere torturinstrumenterne(læs: stiletter) i hverdagsgardaroben.

En ting er sikkert, jeg har mine andefødder solidt plantet i den jyske muld og har ingen fremtidige intentioner om at udfordre tyngdeloven uanset eventuelle højdekomplekser.

Samfunds-snylteren

Vi alle gennemgår unægteligt forskellige faser af livet i takt med at vi vokser og ældes. Disse kan og vil oftest være med til at udvikle os personligt og forme os til de mennesker, vi hver især skæbnesvangert er forudbestemt til at blive. Det kan for nogle være en angstprovokerende oplevelse, som erkendelsen af at man en dag muligvis bliver voksen og skal til at tage ansvar(Skræmmende!).

Vi kan her i landet godt lide at rubricere disse faser og kategorisere menneskene der gennemgår dem. Det skaber overblik og giver folk en usagt indforståethed “Nåååå, han er én af dem, den type kender jeg godt!” Altid på en særdeles objektiv og fordomsfri måde. Vi er jo forskellige og der skal være plads til os alle sammen, på en systematisk måde naturligvis…

“Ordnung muss sein!”

Jeg har gennem mit relativt korte liv allerede gennemgået et utal af stadier og ikke mindst titler. Og i dag er jeg blevet stemplet af det nok mest fordomsfyldte af alle stempler BISTANDSKLIENT! En såkaldt landsforræder, parasit, en gemen samfundssnylter. En ny æra af mit liv er på forunderlig vis begyndt at tage sin form.

Følg mig i denne spændende, udfordringsrige, selviscenesættende, hudløstærlige, sorte og totalt indforståede beretning om dette livsstadium, hvor jeg vil revurdere mine særdeles forvente livsværdier, udforske livets gratis glæder, opbygge en tæt personlig relation til min sagsbehandler i kommunen, finde en attraktiv flise i istedgade, sælge min sjæl samt mine øvrige personlige ejendele på det sorte marked. Og sidst men ikke mindst unægtelig ende i RKI.

Det kan ikke andet end blive et nervepirrende eventyr, her i kontanthjælpshelvede.

Stay tuned…

Den Skæve Eksistens – Et liv på kanten af samfundet

Velkommen til endnu en ligegyldig blog i det store uoverskuelige cyperspace…

En i særdeleshed personlighedsforstyrret persons værk. En såkaldt propaganda-sluse ud i intetheden. En lommefilosofi uden relevans for det generelle menneske. En aflastning af nære omgivelser i forhold til skribentens overdrevne eksistentialistiske tanker om krop og univers. Eventuelt en hjælp-til-selvhjælp for den (mere end undertegnede) forstyrrede sjæl. Et ydmygt forsøg på at overtage verdensherredømmet, intet mindre!

Kommenter, Kritiser og Provoker.