Jubiii, så blev man da lige optaget på sin første prioritet! De næste minimum fem år af mit liv kommer til at forløbe således:
Arkitektskolens Studieafdeling 2 har den arkitektoniske relation mellem byen og kroppen, som sit arbejdsfelt. Den overordnede studiemetodiske ramme knytter sig til de tre begreber selvprogrammering, skalaglidning og feltarbejde.
Det overordnede sigte med projektarbejdet er at den studerende hen gennem studiet gradvist udvikler et selvstændigt fagligt synspunkt. Hjørnestenen i denne proces er begrebet selvprogrammering.
Studierne tager udgangspunkt i begrebet skalaglidning, som hentyder til indøvelsen af en arbejdsform hvor projektets rumlige intervaller og arkitektoniske sammenhænge udvikles simultant gennem repræsentationer i forskellige skalatrin fordelt over hele spændet mellem by og krop.
Afdelingens studier tilrettelægges indenfor en bygnings- og bymæssig kontekst. Byen anskues som det rige materiale i hvilket det arkitektoniske arbejde med relationerne mellem bo-former og livsudfoldelse for alvor bliver påtrængende. Under den konkrete udvikling af projektet lægges der således vægt på udviklingen af den studerendes fornemmelse for denne gensidige påvirkning mellem arkitektur og liv. Afdelingens årligt tilbagevendende feltarbejde er den direkte indgang til denne problematik. Hvert år i oktober tager hele afdelingen derfor til en nøje, for sit særlige kulturelle særpræg, udvalgt storby, som kommer til at danne ramme om studierne.
Faglig karakteristik
Studierne på afdelingen er problem- og projektorienterede. Der sigtes mod at opøve evnen til at skelne, programmere og forme på baggrund af indledende registreringer og undersøgelser under feltarbejdet. Den efterfølgende selvprogrammering sigter mod at kvalificere og skærpe det første intuitive greb om stoffet med henblik på at formulere et selvstændigt arkitektonisk og studiemæssigt fokus for det konkrete projekt, at lære at programmere handler således også om at lære at studere.
Undervisningen retter sig mod at udvikle den enkelte studerendes personlige evner, herunder evnen til kritisk at overveje hvilken konkret metode der giver det mest præcise, mest direkte greb om det arkitektoniske problem, der siden studeres gennem projektarbejdet.
Der arbejdes sideløbende i denne proces med aktiviteter, som på den ene side opgraderer de studerendes viden alment og specifikt – og på den anden side inspirerer til konkrete produktioner, der som arkitektoniske udsagn i forskellige skalaforhold, peger på bygningsprojekter uden værkambition.
Afdelingen betragter internationalisering som en vigtig udfordring i udviklingen af uddannelsen og faget. Den faglige udveksling mellem udenlandske og danske studerende i studieafdelingen og på internationale skoler i udlandet, besøg af internationale gæstelærere og bidrag fra udenlandske lærerkræfter udvikler afdelingen indad og giver udsyn.
Også i så henseende står feltarbejdet i andre kulturområders bydannelser som en central aktivitet i afdelingen. Feltarbejdet indgår således i undervisningsplanen som en obligatorisk studieperiode for både bachelor- og kandidatstuderende. Sigtet er at studere andre kulturers bykontekst konkret og direkte.
Studiemetode
Afdelingen udvikler nye arkitektoniske udsagn i en studiemæssig kontekst, der snarere end at rette studiet snævert mod professionen, søger at befordre en ide om arkitektens professionelle virke som dette at kunne leve sig ind i pragmatiske vilkår og insistere på at finde nye overraskende muligheder for at overskride disse vilkår og omstændigheder. Dette fremstiller i grundtræk en idé om professionalisme og om hvordan den professionelle kan bidrage til fagets udvikling.
Afdelingen arbejder til stadighed med at udvikle pædagogiske og metodiske værktøjer i såvel studiet som i undervisningen. Hvert undervisningsforløb tilknyttes et team af lærere med forskellige kompetencer, som således sikrer bredde i undervisningen.
Centralt i afdelingens arbejde står begrebet “skalaglidning”, hvor arkitektoniske forhold studeres ud fra forskellige præcist definerede fokuseringer, der i simultane arbejdsforløb udvikler projekterne i flere skalaer. Der lægges herunder vægt på at bryde den traditionelle kronologi fra stor mod lille.
Feltarbejde i ind- og udland styrker samarbejdet mellem afdelingens studerende på samme studietrin og på tværs af årgangene. Samarbejde etableres ligeledes igennem bl.a. såkaldte “disjekt”-øvelser, hvor de studerende for en kort bemærkning bytter projekter. Øvelsen sigter mod at vende allerede udarbejdede projektforslag på hovedet, skille dem ad og sætte dem sammen igen på frimodig vis, for derefter at undersøge alternative arkitektoniske muligheder inden for det samme program. Disjektøvelserne træner desuden i formidling og kommunikation.
Vigtigt i studieprocessen er en både eksperimenterende og klassisk anvendelse af medier i udvikling af programmet og projektet.
Afdelingen anser “learning by making” d.v.s. produktioner, der foregår i et bestemt medie og et bestemt materiale som væsentligt for arbejdet med arkitekturen. Gennem præcise valg af medier og repræsentationsformer udvikles alternative måder at fremstille og gøre status over projektet på, som udfordrer den traditionelle plancheaflevering. Repræsentationsformen skal synliggøre ’den røde tråd’ i den gennemførte proces og den anvendte metode, og derved redegøre for relationen mellem skabelsesprocessen og den arkitektoniske konsekvens. Således opøves den studerendes evne til selv, gennem en præcis fremstilling og formidling, at sætte dagsordenen på projektets egne betingelser i den løbende kritik projektet møder under de jævnligt tilbagevendende gennemgange.
Forudsætningen for at studere på afdelingen, er en dedikeret studieindsats med en seriøs og intens produktion samt en engageret medvirken til det faglige studiemiljø.
(tekst kopieret fra Karch.dk)
Den Skæve Eksistens 